visninger
Marie-Louise Coninck
Marie Louise Conninck Smith blev uddannet på Aalborg Teaterskole 1956-1958 og derefter på Statens Teaterskole i Oslo 1958-1959. Hun har haft opgaver på de fleste af landets scener, bl.a. på Fiolteatret, Gladsaxe Teater og på Hvidovre Teater i forestillingen "Manden i slangeskind". Hun har haft væsentlige roller som Regine i "Gengangere", Rosy i "Sagde De, der var badeværelse", Nancy i "Oliver Twist", luderen i "Volpone", feen i "Pinocchio", Annett i "Tre små piger", Hedvig i "Jomfruburet", Fraülein Kost i "Cabaret", Hortensia i "Boyfriend" og Hattie i "Kiss me, Kate". Marie-Louise Conninck har også medvirket ved diverse revyer og på film, radio og TV. Også i privatlivet er Marie Louise Coninck tæt knyttet til teatret. Sammen med ægtefællen og kollegaen Baard Owe har hun børnene, Rebekka Owe, Anja Owe og David Owe, der alle tre er skuespillere, samt Benjamin der nok følger i familiens fodspor.
Kendt for: Acting
Fødselsdag: 1936-12-08
Fødested: København, Danmark
Også kendt som: