visninger

Dorte Højsted

Dorte Højsted (født 20. marts 1958) er en dansk skuespiller. Dorte Højsted skuespiller, underviser og kreativ konsulent, blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1986. Hun blev kendt gennem TV-serierne "Tonny Toupé Show", "Sonny Soufflé Chok Show" og "Ronnie Rosé Show". Hun har spillet alle slags roller i tv, film - såvel som i klassisk og moderne teater og har skrevet dramatik. Siden 1999 har Dorte Højsted arbejdet med medarbejder-, ledelses- og organisationsudvikling og har stor erfaring indenfor områder som integration, mobning, psykisk arbejdsmiljø, værdier og ledelse. Hun har særligt arbejdet på skoler med forumteater som konfliktforebyggende/løsende værktøj med skoleelever og pædagogisk personale, med henblik på øget trivsel, antimobning og bedre samarbejde. Hun arbejder ligeledes med "Den vanskelige samtale" og arbejder på det felt fast med læge- og sygeplejestuderende og med sagsbehandlere ved krisecentre, jobcentre og ledere indenfor forskellige områder. I filmen "Miraklet" spillede hun rollen som Marie, der var mor til den mandlige hovedkarakter Jakob (Ulrich Thomsen/Allan Hyde) og ejer af danseskolen, men hele Jakobs forhistorie blev klippet ud, så rollen blev forsvindende lille.

Kendt for: Acting

Fødselsdag: 1958-03-20

Fødested:

Også kendt som:

Dorte Højsted